Cookie information

Vi bruger cookies - nogle til basale funktioner, andre til statistik samt forbedring af brugeroplevelsen. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores Cookiepolitik.

Sikker handelE-mærket
Kategorier

Køtyper og hvad skal jeg købe ?


Som alle andre sportsgrene har også billard sine fagudtryk. som man ikke umiddelbart kan forvente, at mere eller mindre udenforstående kan forstå uden forklaring.
Det kan også være en jungle som nybegynder eller gave-indkøber at finde ud af hvad man skal købe for at sikre spilleglæde og den rigtige kø til de behov man har.
Vi har lavet en lille video guide, hvor vi fortæller om forskellen på keglekøer og hvad de hver i sær indenfor hver prisklasse.



Et af de spørgsmål, man oftest stilles drejer sig om køen. Hvordan er den opbygget, hvilke forskelle er der på modellerne, hvordan smitter det af på prisen osv..

Salonkø / Hus-køer
De billigste køer er salonkøer (udelte køer) kaldet ramin-køer (tropisk, hurtigtvoksende træsort med lille vægtfylde); disse køer er de mest skrøbelige/tilbøjelige til at blive skæve. En bedre salonkø er maplekøen (ahorn), der som regel er en splitkø; d.v.s. to stykker træ er sat sammen i splitter, inden køen er drejet. Denne type kø bruges ofte i private hjem, bowlinghaller og andre kommercielle steder og er næsten alle med skruelæder, således det er nemt at udskifte en dup. Eneste ulempe er at man med skruelæder går lidt på kompromis med spillekvalitet. Du kan se vores udvalg af salonkøer her.

 
Billige 2-delte køer m/ skruelæder
Blandt de to-delte køer fås også billige raminkøer (som ganske vist kan have flotte udskæringer og påmalede splitter ... her ka" øjet nemt bedrages m.h.t. pris/kvalitet.') med metalgevind. Ovennævnte køer forsynes typisk med skruelæder, så man hurtigt selv kan skifte duppen. Dette er et godt alternativ til salonkøen, når vi snakker private og fritidsklubber og her har du fordelen at kunne dele din kø så den er nemmere at transportere imellem klub og hjem. Se udvalgte af prisvenlige 2-delte køer her.

 
Gode 2-delte køer m/ limlæder
En spillemæssigt bedre løsning er læderdupper, som er limet på kappen (:det hvide stykke mellem læderet og træet). Limlæder findes på alle mellemklasse og professionelle køer, uanset om de skal bruges til kegle-, carambole-, pool- eller snookerbillard. Du kan se et udvalg af gode 2-delte køer her. Køer med limlæder skal en gang imellem have skiftet duppen eftersom denne kan være slidt ned eller blot trænger til en udskiftning - dette er selvfølgelig lidt mere besværligt end på en kø med skruelæder. Ønsker du selv at gå igang med dupskifte kan du med fordel følge vores guide til dupskift eller du kan medbringe din kø til én af vores butikker, hvor vi også udfører dupskifte.

 
Kegle- & carambolekøer
Her er samling af køens 2 dele lavet med et trægevind eller metalgevind og selve køen er normaltvis lavet af mapletræ (ahorn) med  kombinationer af andre træsorter i bundstykket. I den gode mellemklasse af disse køer fås de også med mulighed for vægtregulering i form af metalringe eller skruer til bundstykket. Du kan også med fordel kigge efter køer, hvor det er muligt på sigt at tilkøbe flere spidser eller opgradere spidsen til en lamineret. Herudover er det også en fordel at sikre sig at køen kan bruges med forlænger, hvis man skulle ønske at bruge dette på et tidspunkt.
Du kan se et udvalg af de lidt bedre kegle- & carambolekøer her.

 
Poolkøer
Er normalvis lavet med metalgevind i samlingen og hører til blandt de kraftigste køer med bred og hård dup (12-14 mm). Poolkøerne har ofte en kompliceret teknologi bag sig, da de skal kunne klare de hårde og hurtige stød på bordet. En del af poolkøerne fås med Irish Linen grib, som er et karakteristisk snor-greb eller sportswrap og findes i flere farver og tykkelser. Bundstykket udsmykkes ofte med flotte indlagte træsorter af forskellige slags i alverdens designs. Se nogle af poolkøerne her.

 
Snookerkøer
Snookerkøeme er billardsportens tyndeste (9-10 mm) med en relativ blød læderdup. Karakteristisk for snookerkøer er desuden brugen af metal-/messingkapper og asketræ med mere markant åretegning. Disse køer fås ofte enten 2-delte eller 3/4 delte og det er her en rigtig god idé at sikre sig at din kø kan bruges med forlænger, da man oftere grundet bordets størrelse skal bruge en hjælpende hånd til at når over hele bordet. Se udvalgte af snookerkøer her.

Det absolut mest fordyrende forhold ved en kø er (foruden valget af flere mere eller mindre eksotiske træsorter og den rette lagring og tørring heraf) det håndværksmæssige arbejde i form af indlæg af farver, mønstre og motiver, inden køen drejes.

Her er et lille skema, som måske kan være med til at bringe lidt lys over sagen i grove træk:
 
Type Træsort Gevind  Læder   Dup-bredde
Salonkø ramin/ahorn Nej Skrue 12 mm
2-delt billig kø ramin metal skrue 12 mm
Kegle- & caram. kø ahorn m.m. træ/metal lim 11-12 mm
Poolkø ahorn m.m metal lim 12-14 mm
Snookerkø ask metal lim 9-10 mm

 
Longoni Buffalo FAS Garlando Roberto Harrows Winmau Target Sponeta Butterfly Winsport