Cookie information

Vi og tredjeparter bruger cookies - nogle til basale funktioner, andre til statistik samt forbedring af brugeroplevelsen. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores Cookiepolitik.

Sikker handelE-mærket
Kategorier

SHUFFLEBOARD

Hos Søren Søgaard finder du flere varianter af Shuffleboard, Sjoelbak og Jakkolo samt tilbehør til spillene. Så gå på opdagelse i vores store udvalg – du vil ikke fortryde at stifte bekendtskab med dette sjove spil! 
Udvalgte varer

54
 Side 1/1 

Sådan spiller du shuffleboard

Bordversionen af shuffleboard kan spilles på flere forskellige måder og mange har måske deres egen version af reglerne, som de spiller efter. Hvis du ikke kender til spillet, kan du læse mere om shuffleboard regler her på siden.

Man spiller 2 mand mod hinanden (eller 4, men det kræver ekstra pucks). Spillet gælder om at score det højeste antal point ved at skyde eller glide pucksene hen ad boardet, så de lander i point zonerne. Spillerne står ved siden af hinanden i den ene ende af spillefladen og hver spiller har 5 pucks i hver sin farve. For at starte spillet, skyder spillerne den første puck afsted – den, der rammer det højeste point, må starte spillet. Herefter skyder hver spiller på tur sine 5 pucks afsted og den, der til sidst har fået flest point vinder. 

Spillepladen har 3 forskellige point zoner, der giver hhv. 1, 2 og 3 point. For at score point skal pucken være 100% inde i point zonen. Af denne grund varierer point zonernes størrelse, sådan at det er sværest at score 3 point. Hvis en puck ligger på linjen mellem to zoner, gælder det laveste point. Alle pucks, der stopper på hjørnet af pointzonerne UDEN at falde ned i rillen, tæller dobbelt point! Man kan gøre spillet endnu mere udfordrende ved at forsøge at skubbe modstanderens pucks af banen. Man bestemmer selv, hvor mange point man spiller til – de fleste spiller til 10 eller 15 point. Du kan læse en mere uddybende gennemgang af regler til shuffleboard her.    

Spillets oprindelse

Shuffleboard – eller bordcurling og brætcurling, som det også kaldes – er blevet mere og mere populært i Danmark. Selv om det måske er et forholdsvist nyt spil her i landet, har spillet faktisk en længere historie. Man ved ikke helt hvordan og hvornår spillet opstod – men optegnelser viser, at det er over 500 år gammelt og blev spillet over hele Europa, blandt andet af engelske adelfolk i 1500-tallet. Siden da har spillet været populært på krydstogter, hvor gæsterne spillede det på dækket af skibet: der kræves ikke meget udstyr (pucks og stave samt en bane tegnet op), så det var nemt for gæsterne at spille. Det er desuden heller ikke et spil, der stiller store krav til fysikken eller plads – derfor var det oplagt at spille på krydstogter. I nyere tid har spillet flyttet sig fra krydstogterne og ind på barer og pubber, hvor gæster kan spille det store spil. På grund af populariteten, er der også udviklet en mindre version, som er bedre egnet til hjemmebrug på grund af størrelsen. Med denne bordversion kan du spille med dine venner og familie, for spillet er egnet til alle aldre og reglerne er så nemme, at alle kan være med. Det er dog ikke egnet til børn under 3 år på grund af de små pucks. Shuffleboard er et sjovt spil for hele familien, hvis stigende popularitet har taget hele Danmark med storm!  På grund af spillets simple regler og få krav til fysikken, kan både unge og ældre spille med. Spillet kendes fra barer, der har de store shuffleboards stående – men nu fås det i en mindre udgave man spiller på bordet og som er lige til at tage med overalt: I sommerhuset, campingvognen, på besøg hos vennerne m.m.
 

Shuffleboard, shuffleball, Jakkolo eller Sjoelbak

 
Kært barn har mange navne og det er også tilfældet med et shuffleboard. Dette sjove bord curling spil findes i flere forskellige former og kaldes blandt andet også for shuffleball, Sjoelbak eller Jakkolo. Mens shuffleball er det samme som shuffleboard, er Sjoelbak/Jaccolo ikke det samme. Hvor et shuffleboard har pointfelter i begge ender, har Sjoelbak og Jakkolo kun pointfelter i den ene ende samt ”porte” som pucksene skal ramme igennem for at give point. Begge er et brætspil, der spilles på bordet – men størrelsen på Sjoelbak og Jakkolo varierer og er noget større end et shuffleboard til bordet. Spilleregler til Sjoelbak/Jakkolo varierer også lidt i forhold til reglerne til shuffleboard og du kan læse en mere om dem her.
 

Vejledning til det rigtige køb



Hos Søren Søgaard finder du et stort udvalg af shuffleboard og Sjoelbak/Jakkolo spil, og det kan være svært at skelne imellem de forskellige varianter. Hvis du har svært ved at vælge, kan du altid kontakte vores dygtige medarbejdere på tlf. 70 13 13 33 – vi sidder klar til at hjælpe dig! Du kan også læse om produkterne her på siden, for at finde frem til det rigtige køb for dig. Vores top-sællert er Søgaard Deluxe shuffleboard, som er lavet i sort træ og er nemt at have med i sommerhuset, campingvognen eller på besøg hos vennerne. Hvis du er interesseret i Sjoelbak eller Jakkolo spil, kan vi anbefale dette Buffalo Fun sjoelbak spil, som er lavet i flot design. 


Hvad er shuffleboard?
Shuffleboard er et spil, der har sin oprindelse i England tilbage i 1500-tallet. Senere er der i USA videreudviklet to varianter af spillet. I dag er shuffleboard blevet almenkendt i Danmark, hvor det også kaldes bordcurling eller brætcurling. 

Hvordan spiller man shuffleboard?
Shuffleboard spilles ved, at spillerne inddeles i to hold, som i udgangspunktet har to spillere hver. Hver spiller skal på skift skyde 5 pucks ud på spillepladen, der har tre forskellige zoner med point. Vinderen er holdet med det højeste antal point. Ofte spilles der til 10 eller 15 point. 

 

Longoni Buffalo FAS Garlando Roberto Harrows Winmau Target Sponeta Butterfly Winsport