Cookie information

Vi og tredjeparter bruger cookies - nogle til basale funktioner, andre til statistik samt forbedring af brugeroplevelsen. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores Cookiepolitik.

Sikker handelE-mærket
Kategorier

Kvalitet og spilleglæde følges ad


Kvaliteten af klædet er afgørende
Et vel-vedligeholdt kvalitets klæde er nødvendigt for at få en god oplevelse, når man spiller billard. Hvert stød føles mere rent og det er nemmere at præcisions-placere ballerne, når klædet fra start er af god kvalitet og jævnligt bliver vedligeholdt. Kvaliteten måles ud fra slidstyrke, vævning og hastighed.




Klædepålægning
Hvis klædet ikke er pålagt korrekt og af fagmænd - kan dette have en negativ indvirkning på klædet og spillekvaliteten. Der vil i visse tilfælde opstå spænding og vridninger i klædet. Ydermere er risikoen for et for slapt pålagt klæde også tilstede, når man selv går igang. For uforpligtende tilbud på denne opgave kan du ringe på telefon 7013 1333.



 
Gummibander
Gode gummibander vil altid give den bedste bal respons og den længste levetid. Typisk vil bander have en levetid på ca. 10-15 år alt efter forhold som lys, varme- og kuldepåvirkninger. Lyder din bande hul eller rasler den - er dette et tegn på at boltene i din bande kunne trænge til at blive efter-spændt i beslagene som holder banden på plads. 

Når gummibanderne er blevet for gamle vil de enten blive hårde som sten eller bløde som en svamp. Bliver gummibanden blød som en svamp, vil dette komme til udtryk på bandespidsen, som da vil være helt rund, istedet for spids som normalt. Er gummibanden hård som sten - betyder dette at ballen ikke vil trille langt fra banden ved træf. Er dette indtruffet skal gummibanderne skiftes ud.

 

Fugt / luftfugtighed
Normalt klæde er lavet af en kombination af uld og polyester. Ulden i klædet kan optage ca. 30% fugt af dets egen vægt uden at det føles vådt eller fugtigt. Ved stigende fugtighed i klædet vil dette trække voldsomt ned på ballernes løbe hastighed over klædet. Der anbefales at billardrummet altid er opvarmet og tørt. En konstant temperatur imellem 15-20°C er ideel.



 
Opvatning
Dit billardbord skal opvateres efter behov for at bibeholde spillefladen i vater, da gulv, skifersten og bander kan give sig med tiden. Hvis baller med lav fart, trækker til den ene side - er det på tide at opvatre dit billardbord. Der er forskellige måder at opvatre sit billard på alt efter model og fabrikant. Typisk vil der være stilleskruer under skiferstenen eller under fødderne på billard, som kan justeres. Ønsker du ikke selv at stå for dette - så er det også noget vi kan hjælpe med. 
 



Baller
Brug altid ubeskadigede og rene baller til at spille med, da beskidte og beskadiget baller kan sænke farten samt rulle i uforudsette retninger.
 
Longoni Buffalo FAS Garlando Roberto Harrows Winmau Target Sponeta Butterfly Winsport