Cookie information

Vi og tredjeparter bruger cookies - nogle til basale funktioner, andre til statistik samt forbedring af brugeroplevelsen. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores Cookiepolitik.

Sikker handelE-mærket
Kategorier

Bordfodbold spilleregler

Download bordfodbold spilleregler


ORDFORRÅD OG TERMINOLOGI
Kontrolleret handling: Akt på bolden som muliggør en teknisk bevægelse eller blokering (kontrol) af bolden.

Kontrolleret sikring: Stop af bolden under en spillers fod. I det tilælde at foden løftes og derved bevæger bolden, er der ikke kontrolleret sikring

Indflydelses zone: området, hvor kontrolleret sikring er muligt.

Lob: skud eller parrering som medfører at bolden flyver fra de bagerste mænd og op over modstanderens midtbane.

First-time el. Direkte (Reprise): skud fra angrebet, uden kontrolleret handling, af en bold som kommer fra midtbanen med retning mod modstanderens mål.

Højeste punkt: fodenden på en spiller som befinder sig lodret med hovedet nedad.

Kontrolleret rul (spind): barre-rotation under hvilken spillerens fod kun passerer en gang forbi det højeste punkt.

Rul: barre-rotation under hvilken spillerens fod passerer mindst to gange forbi det højeste punkt.

Bold ind/ud (Gamelle): Bold som ryger ud af målet igen efter at have været skudt ind.

Midtbanen: stang med 5 spillere.
Angrebet: stang med 3 spillere.
Forsvar: stang med 2 spillere.
Målmand: stang med 1 spiller.
Bagerste mænd: forsvar + målmand
Forreste mænd: midtbane + angreb

Siderne: De lodrette træpaneler på tværs af barrerne som definerer det inderste af bordet.

Gene: Handling som umuligør modstanderens kontrol af bolden.

Fejl: Manglende respekt for reglementet straffet ved tab af bolden.

Grov fejl: Manglende respekt for reglementet sanktioneret ved en straf samt tab af bolden.

Direkte modstander: Spilleren med barren umiddelbart overfor bolden.

Død bold: Bold udenfor indflydelseszonerne som ikke længere bevæger sig i plan med bordet (den kan rotere på dens lodrette aksel). 

Distraktion : En Spillers handling i forsøg på at distrahere hans modstander.

Anti-spil (Sabotage?) : En Spillers handling sigtet mod at ødelægge spillets gang.

Ord i regel-mæssigt brug: TIMEOUT / TEKNISK / GENE / KLAR / SPIL / TID / 10 SEKUNDER / RO / FEJL / STOP

Sanktioner: ADVARSEL / POINT / SÆT / MATCH

MATERIALE
Bord
A. Det officielle bordfodboldbord bærer navnet BONZINI og mærket B90. Dette valg af bord kan ændres ifølge aftaler mellem DBFF og fabrikanter og partnere.

B. Turneringslederne er ansvarlige for udstyrets gode kvalitet (pudsede spillerfødder, rene og lige stænger, osv.). I tilfælde at der stadigvæk findes maling, må spillerne ikke pudses før der er specifik tilladelse fra turneringsledelsen dertil.

C. Bordfladen må under ingen omstændigheder slibes og vil blive straffet med udsmidning fra turneringen og erstatningskrav for fladen.

D. Spillerne må give den eksterne del af stængerne olie med det krav at de tørrer dem af igen efter spil.

E. Turneringsledelsen kan gøre det obligatorisk at bruge et bestemt olie- og rengøringsprodukt som den så skal gøre tilgængelig for Spillerne. Er dette tilfælde kan brugen af et andet produkt straffes med udsmidning fra turneringen.

F. Brugen af harpiks er strengt forbudt og vil straffes med udsmidning fra turneringen.

G. Det er op til turneringsledelsen at forbyde ethvert produkt som anses for farligt for udstyret eller Spillerne.


Bolde
A. Den officielle bold er af kork, vejer min. 17 gram og har et diameter af 34/36 mm. Et bilag vil blive adderet til dette reglement når sæsonens definitive valg er gjort.

B. Turneringsledelsen er ansvarlig for at fremskaffe nye officielle bolde med en distinktiv markering.

C. Under en turnering er det obligatorisk at spille med en ny bold købt på turneringsstedet.

D. Da boldene i en turnering alle er identiske, kan kampen spilles med en enkelt bold eller med de to Spilleres bolde (eller hold). Skiften mellem boldene overlades til Spillernes valg.

E. Hver Spiller skal kunne fremskaffe en turneringsbold.

F. Spillerne kan sætte et ekstra distinktivt tegn på deres bold. Dette skal gøres på en diskret måde uden at skjule turneringens mærke. 


Håndtag
A. En Spiller må bruge det håndtag han/hun ønsker. Disse skal kunne monteres på bordenes stænger uden at skade bordet eller Spilleren.
B. Spilleren skal have plads til fri bevægelse. Ingen mekaniske systemer er tilladt. Håndtaget skal kunne sidde fast på stangen og forblive sådan under kampen.
C. Turneringsledelsen kan dømme et håndtag farligt og bede Spilleren om ikke at bruge det. I tilfælde at en Spiller nægter dette, vil vedkommene blive smidt ud fra turneringen.

Hætter
Hætter er ikke tilladt

Andet udstyr
Alt andet udstyr (handsker, elastiker, håndtagsovertræk, m.m.) er tilladt under den forudsætning at de ikke bringer fare til nogen Spillere eller andre deltagere. Under ingen tilfælde må spiloverfladen eller spilboksen berøres eller modificeres af udstyret.

Kamplængde
A. Indledende kampe spilles i et sæt til 7 tørt. Det er dog op til turneringsledelsen at beslutte turneringssystemet
B. Alle Spillere, med undtagelse af topseedede for hvem der gælder specielle regler, skal spille det samme antal kvalifikationskampe.
C. I finalefaserne spilles kampene i 2 vindende sæt til 7 points, eventuelt med 2 overskydende i tredje sæt.
D. Såfremt det er muligt skal samtlige kampe af samme niveau spilles sammentidigt.
E. "Spil" eller "Spilletid" defineres som tiden mellem "Klar" og næste spilstop (mål, timeout, teknisk tid, dommertid, bold ud af spil).
F. Tiden udenfor spiltiden defineres som "Spilstop".

Kampens start
A. Kampen startes med en lodtrækning udført af dommeren eller en af spillerne. Lodtrækningen udføres oftest med møntkast.
B. Såfremt vinderen af lodtrækningen vælger side, vil modstanderen få serven. Hvis lodtrækningens vinder vælger serven, vil modstanderen få valget af siden.
C. Hvis kampen spilles i flere sæt, kan Spillerne eller holdene enes om at beholde deres respektive sider efter første sæt. I dette tilfælde skal de beholde denne side indtil kampens slutning. Hvis der til gengæld er en Spiller eller et af holdene som ønsker at skifte side efter første sæt, vil dette skift være obligatorisk.
D. Ved afgørende sæts start, vil en lodtrækning afgøre valget mellem siden eller serven. Efter lodtrækningen råder spillerne over 7 sekunder før "klar" protokolen.

Genstart efter bold ude af spil
A. Når en bold ryger ud af spillet, bliver bolden givet til de bagerste mænd i samme ende som bolden røg ud fra, uanset dens retning.
B. En bold som sætter sig fast uden yderligere bevægelse på målmandens barre, bliver givet til de bagerste mænd. At tage en bold op som stadigvæk er under bevægelse, vil blive dømt som en grov fejl.
C. De røde striber tæller som en del af bordet. Det samme gælder for trælisterne omkring målet, men ikke for træet bag målene.
D. En bold som har været ud af spil sættes igang igen ved "Klar" protokolen.

Genstart efter død bold
A. En død bold mellem to barrer bliver givet til de bagerste mænd i samme halvdel af spillet hvor bolden findes.
B. En død bold mellem midtbanerne bliver givet til den midtbane som ikke sidst havde serven. I tilfælde af flere døde bolde førind et mål scores, vil det altid være den samme midtbane som får
bolden.
C. En død bold sættes i spil igen ifølge "Klar" protokolen.

Tidslængde under besiddelse af bolden
A. Besiddelsestiden defineres som længden af tid mellem første mulige kontakt mellem bolden og spilleren og indtil det øjeblik hvor bolden passerer under den nærmeste modstanderbarre. En bold defineres som værende under en stang når den befinder sig indenfor indflydelseszonen for denne. (Kontrol er muligt). 
B. Når det gælder besiddelsestid, tæller de bagerste mænd som en enkel indflydelseszone.
C. Besiddelsestiden er begrænset til maximum 12 sekunder.
D. Overskridelse af besiddelsestiden tæller som en fejl. Denne signaleres af dommeren ved ordet "TID" imens denne knytter hånden over bordet.

Tidslængde mellem mål og serv
Tiden mellem et mål og "Klar" protokolen må ikke overstige 7 sekunder. Teknisk tid 
A. Idet der, ved dommerens skøn, opstår en fejl i spilmaterialet, eller ved en tvist, kan en Spiller bede om teknisk tid. Dette gøres ved at sige ordet "TEKNISK" samt ved at sætte begge hænder
fladt på den røde stribe. Ved spilmateriale tænkes på bordet, spillere, stænger, bold, men ikke hvis ens gummi sidder skævt.
B. Et overdrevent antal forespørgsler vil blive straffet med en grov fejl (anti-spil).
C. Spilleren med boldbesiddelsen da forespørgslen fandt sted, får den igen ved genstart. Såfremt bolden er i bevægelse under forespørgslen vil den ved genstart tilfalde spilleren som sidst havde
den.
D. Der er kun tale om et kort spilstop som ikke måles for tid.
E. Under den tekniske tid må ingen Spiller berøre bordet med undtagelsen af en eventuel reparation.
F. Ved udgangen af den tekniske tid vil Spilleren med boldbesiddelsen genvinde sin fulde besiddelsestid.
G. En Spiller, som blot ønsker at tørre hænder, forsætter under hans oprindelige besiddelsestid. Dvs. 12 sekunder fra kontrol tidspunktet. Manglende respekt for denne regel er strafbart som en fejl.

Dommertid
A. Dommeren kan når som helst bede om tid for at klare et problem med spillet eller tilskuerne.
B. Denne tid vil ikke blive målt.
C. Under denne timeout har Spillerne ikke lov til at berøre bordet.
D. Dommertid kaldes ved at sige ordet "STOP" samt ved at føre hånden, håndfladen nedad, over bordet.
E. Genstart finder sted ved at sige ordet "SPIL" igen med hånden over bordet håndfladen nedad.

Time-out
A. En Spiller eller et hold kan bede om to timeouts af 30 sekunder pr. sæt.
B. Dette gøres ved at sige "TIMEOUT", samt at forme et T med hænderne i mindst et sekund.Timeout´en bliver anset som startet efter at dommeren har accepteret og komfirmeret ved at lave
samme tegn. (i kampe uden dommer er det modstanderen som skal acceptere timeout´en). 
C. Efter 20 sekunder kalder dommeren Spillerne tilbage med ordene "10 SEKUNDER". Dette understreges ved at sætte hænderne over bordet, håndfladene nedad i de 10 sekunder.
D. At overstige tiden ("Klar" protokolen er ikke påbegyndt efter de 30 sekunder) bliver anset som en fejl.
E. For at kunne bede om en timeout skal en Spiller besidde bolden i kontroleret sikring.
F. Overdrevent eller forkert forespørgsel for timeout bliver anset som en fejl (bold i bevægelse, tredje timeout i sættet, forespørgsel gjort under sæt/match-bold). En forespørgsel hvor modstanderen er i besiddelse af bolden bliver anset som anti-spil (grov fejl).
G. Spilleren eller holdet som har bedt om timeout kan bruge denne som de ønsker.
H. Spilleren eller holdet som ikke har bedt om timeout har ikke ret til at røre bordet og må vente til næste "Klar".
I. Det er forbudt at bede om to timeouts under samme bold uden at denne har skiftet indflydelseszone først.
J. En Spiller eller et hold kan ikke bede om timeout ved sæt/match-bold.

Positionsskift
A. Et holds Spillere må kun skifte position ved serv efter et mål eller under en timeout.
B. Ved positionsskift kræves det at holdet med boldbesiddelsen (som der lige scoret imod eller som bad om timeout) meddeler deres definitive opstilling først. Et hold som beder om timout skal
meddele deres opstilling ved kaldet for "10 SEKUNDER". Derefter skal modstanderholdet meddele deres opstilling. Under ingen omstændigheder kan det første hold ændre deres mening igen.
Tidsforbrug for evt. at skifte håndtag vil ikke tælle i den normale tidstagning. Ethvert misbrug af dette vil dog blive fortolket som anti-spil.
C. Ingen opvarmning vil blive accepteret efter positionskifte ved serven. Manglende respekt for dette vil tælle som en fejl. Opvarmning er kun muligt under timeouts.

Spillernes rettigheder
A. Det er forbudt for Spillerne at tale mens bolden er i spil. En fejl kan blive reklameret i modsatte fald. Gentagelser vil blive set som en grov fejl.
B. Spillerne har ikke lov til at tale til modspillerne med undtagelse af regel mæssige diskutioner forbundet med spillets gang (lodtrækning, gener, osv.). Manglende respekt af denne regel tæller
som en grov fejl. 
C. Under ingen omstændigheder må en spiller tale med publikum. Brud af denne regel tæller som en grov fejl.
D. Hvert hold har ret til coaching fra en og kun en person som skal give sig til kende overfor dommeren og modstanderne før starten af kampen.
E. I tilfælde af coaching har den valgte og identificerede person kun lov til at tale til Spillerne under timeouts.
F. Spillerne har ikke lov til at have en del af kroppen ind over bordet. Dommeren vil skønne og dømme gener skabt af passagen af hoveder over spiloverfladen. Der kan tolereres når Spilleren
undskylder sig ved at sætte hånden på det røde bånd.
G. At bøje en stang tæller som en grov fejl.
H. I tilfælde af tvivl med hensyn til en fejl hvor ingen dommer er til stede, kan en lodtrækning bestemme.
I. Det er Spillernes ret at kunne bede om en dommer lige meget hvilken kamp og på hvilket som helst tidspunkt i kampen. Han skal dog bare være i boldbesidelse.

Tidslængde mellem sets
Tidslængden mellem sets er begrænset til 2 minuter alt indbefattet. Skift af side eller positionsskifte skal udføres indenfor denne tid.

SPILLEHANDLINGER
Mål
A. Et mål tælles når bolden passerer fuldstændigt den fiktive linje mellem målstolperne.
B. En bold som ryger ud af målet igen efter at have været helt inde tæller for et mål og bliver sat i spil igen på normal vis.
C. En bold som rammer op i den øvre metaliske del af målet tæller som at have været inde i målet. 

Rul
A. At rulle er tilladt på målmandsstangen, forsvarsstangen, samt angrebsstangen.
B. Defensivt rul er kun tilladt på målmandsstangen såfremt bolden ryger over denne.
C. Det er forbudt at rulle eller lave kontrolleret rul på en barre som ikke har bolden. En Spiller laver en grov fejl hvis han/hun udfører et rul uden at have bolden med undtagelse af tilfælde b i denne
paragraf. 
D. I tilfældet af et mislykkedet skud hvor Spilleren har kontrolleret sikring og hvor han/hun udfører rul uden at ramme bolden, skal spillet fortsætte på normal vis og der er ikke fejl. Forbliver bolden under barren kan Spilleren genskabe kontrollen. Hvis bolden ruller væk under en anden barre, forsætter spillet på normal vis.
E. Et skud under rul er kun gældende såfremt bolden er under kontrolleret sikring. Kun spilleren med bolden under foden må skyde under rul.
F. Udføres et rulleskud tæller kun den første kontakt med bolden som et gældende skud. Såfremt et mål ryger ind efter 2 eller flere rul før kontakt, tælles målet ikke og bolden gives til modstanderens bagerste mænd.
G. Så snart der er sekundær kontakt med bolden under et rul af stangen vil spindet være ukontrolleret og derfor tælle som en fejl.

Serven
A. Serven udføres ved midtbanestangen og med stoppet bold under en spillers fod.
B. Serven udføres af holdet eller spilleren som valgte bolden ved lodtrækningen eller af holdet/spilleren som der sidst er blevet scoret i mod.
C. Serven skal udføres med brug af "klar" protokolen. 

Midtbanen
A. Et mål scoret med et skud fra midtbanen tæller så længe skudet er udført med bolden i bevægelse.
B. At rulle eller lave kontrolleret rul på midtbanen er forbudt og tæller som en fejl.
C. Bolden må ikke spilles når den er stoppet på midten (fejl).

Lobs (Lorry finten)
Lobs er tilladt på alle bolde.

Ekstra udstyr
1. Intet ekstra udstyr må påføres spillet, inden for dens defineret spilområder, d.v.s. inden for de røde striber og metallet rundt om målene .
2. Udstyr til håndtag, er tilladt i det opfang at det ikke beskadiger stænger og håndtag.

FEJL OG GENER
Temperamentsudsving under kamp
Temperamentsudsving fra en Spiller under en handling i kampen (rysten eller løften af bordet, brutalt banken af barrerne, overdrevent rul, kasten med bolden, skrig, osv.), gælder som en grov fejl.
Temperamentsudsving under spilstop 
A. Temperamentsudsving fra en Spiller under et spilstop i kampen (rysten eller løften af bordet, brutalt banken af stængerne, overdrevent rul, kasten med bolden, skrig, osv.), vil resultere i et kald til orden fra dommeren med brug af ordet "RO". Fortsættelse af denne opførsel vil tælle som en grov fejl.
B. Såfremt Spilleren allerede har været kaldt til orden tidligere i kampen, vil dommeren straffe udfra straf-tabellen uden yderligere kald til orden.
C. Spillerne må ikke fjerne sig fra bordet i en afstand af mere end 2 meter, med undtagelse af under timeouts og de skal desuden forblive på egen side af bordet (grov fejl efter gentagende tilfælde
efter et første kald til orden). 

Fornærmelser og pinligheder. Opførsel og adfærd
A. Fornærmelser eller provokationer rettet mod en Spiller fra hans modstander vil gælde som en grov fejl. Spillere skal afholde sig fra at bedømme deres modstanders teknik, niveau, eller vaner i spillet.
B. Ethvert eksempel på manglende respekt for en modstander vil tælle som en grov fejl.
C. Forsøg på distraktion gælder som en fejl. Dommeren er fri til at højne straffen til grov fejl såfremthan skønner det nødvendigt.

Rysten af boldholdende stang 
Rysten eller chok af en boldholdende barre under et skud vil gælde som en fejl såfremt bordet flytter sig
opad. I tilfælde af et chok som ikke har del i den tekniske udførsel af selve skuddet op til, eller lige efter et skud, tælles en fejl og ethvert mål scoret i sammenhængen fratrækkes. Bolden gives til modstanderens bagerste mænd.

Rysten af ikke-boldholdende stang
A. Rysten eller chok imod banden af en ikke boldholdende barre, enten lige op til eller efter en spilhændelse, vil tælle som en fejl (forsøg på distraktion).
B. Enhver chok eller rysten (altså de skriver "chok" på Fransk, men chok på Fransk betyder lidt mere end på Dansk. Vi ved jo som bordfodboldspillere at de mener både banken mod banden men også rysten af bordet) ,som ændrer en bolds retning, kontrol, eller griben, vil tælle som en fejl. Det er op til dommeren at vurdere dette.
C. Spil-hændelser som skaber unormalt larm kan konsidereres som en fejl.
D. Det er op til dommeren at vurdere og dømme gener eller fejl som følger mere eller mindre voldsomme choks.

Løftet bord
Løften af bordet under en spil-hændelse tæller som en fejl. Bordet er løftet hvis mindst en af bordets fødder ikke længere rører jorden.

Bevæget bord
At flytte bordet under en spil-hændelse tæller som en fejl. Bordet er flyttet hvis en af dets fødder skifter position i forhold til gulvet.

Rystet bord under boldkontrol
At ryste bordet under en spil-hændelse kan idømmes en fejl af dommeren. Bordet er rystet hvis bordfladen bevæger sig mens bordets fødder forbliver i deres position.

Hænder i spillet
Det er strengt forbudt at føre hånden inde i spillet under kampen. At tage bolden op efter en fejl eller gene kan kun gøres efter gensidig enighed med modstanderen, eller dommeren såfremt der er en, er opnået. At føre hånden inde i spillet uden gensidig enighed med modstanderen tæller som en grov fejl. 

Pusten
Det er strengt forbudt at puste til bolden. Ethvert forsøg på dette tæller som en grov fejl.

HÅNDTERING AF GENER, FEJL OG GROVE FEJL
Forskellen på gener, fejl og grove fejl
A. En gene er at umulliggøre modstanderens kontrol over en bold under en spil-hændelse, og medfører ingen sanktioner (straf). Bolden gives tilbage til Spilleren (under spilleren) som blev berøvet kontrol. 
B. En fejl er manglende respekt for reglementet. I tilfælde af fejl, gives bolden tilbage til holdet som fejlen blev begået imod.
C. En grov fejl er manglende respekt for reglementet. I tilfælde af en grov fejl, gives bolden tilbage til holdet som fejlen belv begået imod, og en straf gives af dommeren.
D. I tilfælde af gentagende fejl og/eller gener kan dommeren dømme anti-spil (grov fejl). 

Gener
A. En gene tælles hvis et chok eller en vibration fra modstanderen umuliggør kontrol over bolden.
B. En Spiller på et hold som forsøger at kontrollere bolden kan bede om en gene-dom ved at sige ordet "GENE". Der tælles en grov fejl for at tage bolden op før genen er akcepteret af enten dommeren eller modstanderen. 
C. Hvis genen accepteres, gives bolden tilbage til Spilleren som mistede kontrollen. I modsat fald forbliver bolden hvor den var da der blev bedt om gene. Efter en gene skal "klar" protokollen tages i brug og boldholderen genvinder hans 12 sekunders besiddelsestid.
D. Overdrevet gentagende forspørgsel for gene kan tælle som en grov fejl.

Liste af og domme for fejl
A. Liste af fejl :
 - Overskride de 7 sekunder optil serven
 - Træde udenfor 2 meters grænsen (med bolden ved egen spiller)
 - Overskride de 12 sekunders besiddelsestid
 - Anden boldkontakt ved snur (rul)
 - Ulovlig snur (rul) (med boldbesiddelsen)
 - Ulovlig forespørgsel for time-out eller teknisk tid (med boldbesiddelsen)
 - Tale med sin makker (med boldbesiddelsen)
 - At spille en stoppet bold på midten
 - Skud/parrering med hætte
 - Løfte bordet under et skud
 - Flytte bordet (med boldbesiddelsen)
 - Choks af stang uden boldbesiddelsen
 - Unormalt høje lyde (med bolden)
 - Overskride de 30 sekunders time-out tid.

B. Hvis fejlen begåes af hold A og bolden er indenfor hold B´s indflydelseszone, gives bolden tilbage til sidstnævnte.

C. Hvis fejlen begåes af hold A og bolden er indenfor hold A´s indflydelseszone, gives bolden til hold B´s overfor-stående stang.

D. Hvis fejlen begåes af hold A og bolden er mellem to stænger, gives bolden til hold B´s stang nærmest på bolden.

Liste af og domme for grove fejl 
A. Liste af grove fejl :
 - Overskride 7 sekunder ved serven uden boldbesiddelsen (svar på "klar")
 - Træde udenfor de 2 meter (uden boldbesiddelsen)
 - Ulovligt spind (rul) uden bolden / forsvarsspind
 - Ulovlig forespørgsel for time-out eller teknisk tid (uden bolden)
 - Tale med sin makker (uden bolden)
 - Tale med modstanderen med bolden i spil
 - Løfte bordet (uden bolden)
 - Flytte bordet (uden boldbesiddelsen)
 - Gentagende fejl eller fejl begået med vilje
 - Overdrevet gentagende forespørgsler
 - Ulovlig opvarmning
 - Bøje en stang
 - Tale til publikum
 - Tale til udvalgte coach (træner) udenfor time-outs
 - Tage en bold op som stadig bevæger sig, eller uden akcept fra modstanderen
 - Bryde ind i spillet
 - Anti-spil
 - Forsøg på distraktion
 - Manglende respekt/situationsløse bemærkninger
 - Ulovlig skiften af position med makker
 - Flytte / fjerne / addere hætter under kampen
 - Puste til bolden
 - Temperaments udsving med bolden i spil
 - Røre bordet når det er ulovligt
 - Unormalt høje lyde (uden bolden)

B. En grov fejl virker som en fejl plus en straf fra straf-tabellen.

Straf-tabel
A. I tilfælde af en grov fejl vil dommeren benytte straf-tabellen: advarsel, mål til modstanderen, tab af sæt, tab af kamp.
B. Advarsel : Dommeren vender i synderens retning, viser tallet 1 med hånden og siger ordet "ADVARSEL". Han noterer hans beslutning i hans kamp-referat
C. Mål til modstanderen : Dommeren vender sig mod synderen, viser tallet 2 med fingrene og siger ordet "POINT". Han noterer hans beslutning i hans kamp-referat.
D. Tab af sæt : Dommeren vender sig mod synderen, viser tallet 3 med fingrene og siger ordet "SÆT". Han noterer sin beslutning i hans kamp-referat. I tilfælde af puljekamp, sluttes kampen med
resultatet 7-0. Denne målscore tæller i gruppefordelingens måldifference udregning. Beslutnningen skal rapporteres og forklares til turneringsledelsen.
E. Tab af kamp : (i tilfælde af kampe i tre sæt) Dommeren vender sig mod synderen, viser tallet 4 med fingrene og siger ordet "MATCH". Han noterer hans beslutning i hans kamp-referat.
Beslutningen skal rapporteres og forklares til turneringsledelsen.
F. Under pulje-spil sættes straf-tabellen tilbage til nul ved hver ny kamp (1 sæts kampe). Under finale-faserne sættes straf-tabellen tilbage til nul efter hver kamp (2 el. 3 sæt).
G. I bestemte tilfælde, nævnt i dette reglement, kan dommeren smide en spiller ud af turneringen. Denne beslutning skal rapporteres og forklares til turneringsledelsen. 

Fordelsreglen
A. Dommeren bedømmer øjeblikket, hvor en Spiller ikke længere kan bede om fejl eller gene. Under en kamp uden dommer, skal forespørgslen gøres i samme øjeblik fejlen eller genen indtræder.
B. I tilfælde af to forespurgte fejl på samme tid, vil den første begåede fejl dømmes.
C. I tilfælde af forspørgsel for gene sammentidigt med et scoret mål, vil førsteprioriteten være for genen. Såfremt genen accepteres gives bolden til forespørgeren. Målet vil gælde i modsatte tilfælde. 

Reglerne er et udsnit fra Dansk Bordfodbold Forbund hjemmeside http://www.bordfodbold.dk/.
Longoni Buffalo FAS Garlando Roberto Harrows Winmau Target Sponeta Butterfly Winsport