Cookie information

Vi og tredjeparter bruger cookies - nogle til basale funktioner, andre til statistik samt forbedring af brugeroplevelsen. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores Cookiepolitik.

Sikker handelE-mærket
Kategorier

Sådan vedligeholder du din billardspids

Jævnligt vedligehold af din billardspids kan sikre forlænget levetid og at den altid føles som "næsten" ny.
De fleste kender det - du køber en ny kø eller en ny løs spids - den er super dejlig i starten, glider nemt og er pæn. Efter et stykke tid begynder spidsen at blive mørkere i træet og den glider ikke så godt mere.
Når du spiller tilfører du både håndsved og kridtstøv til din spids - i starten går det fint, da spidsen har en overflade lakering fra fabrikken som beskytter den imod dette. Med tiden bliver denne overflade lak slidt af - og så begynder din spids at suge alt dette snavs til sig. Nu kan det betale sig at bruge lidt kræfter og penge på at vedligeholde sin spids således den fortsat er lige god at spille med og levetiden forlænges.

For at gøre det nemt har vi kogt det ned til 2 produkter du skal bruge - en rensecreme der renser din spids og en voks, som forsegler træporerne og gør din spids gnidningsfri igen.

  1. Rensning af billardspidsen med creme (vi bruger Longoni No Blue, men andre kan også bruges).
  2. Tag en lille klat creme på en ren klud (gerne microfiber klud).
  3. Påfør det spidsen fra top til bund i lige baner - sørg for at fordele det jævnt. Syntes du din spids fortsat er meget beskidt kan denne proces gentages flere gange indtil det ønskede resultat opnås.
  4. Brug en ren klud og dyp denne i voksen (vi bruger Longoni Special Wax, men andre kan også bruges) - påfør det spidsen fra top til bund i lige baner - sørg for at dække jævnt. Lad voksen sidde i ca. 3 min. (andet kan være gældende, hvis du ikke bruger samme voks) - herefter poleres spidsen med en ren og tør klud.
  5. Nu skulle din spids gerne være gnidningsfri og lækker igen.
Ovenstående anbefaler vi at du gør 1 gang månedligt (naturligvis afhængig af hvor meget du spiller).

Daglig rengøring/vedligeholdelse af din spids kan du gøre med Q-Wiz eller andre former for slibepapir - her kan du se vores  guide til den daglige rengøring af spids.
Longoni Buffalo FAS Garlando Roberto Harrows Winmau Target Sponeta Butterfly Winsport